Landbruget i Grønland

Landbruget udgør fortsat en mindre del af samfundsøkonomien. Erhvervet omfatter fåre- og kvægavl, rensdyravl og gartnerivirksomhed. Den overvejende del af produktionen afsættes på hjemmemarkedet. Eksporten er derfor beskeden og udgør kun ca. 0,1 pct. af den samlede eksport. Vigtigst er eksporten af lamme- og rensdyrkød.

 

Strukturudviklingen i grønlandsk landbrug har igennem flere år været præget af et fald i antallet af bedrifter år for år. Ved udgangen af 2014 var der 40 bedrifter i Grønland. Det er en nedgang på 24,5 pct. på 10 år. Langt de fleste af landets bedrifter findes i Narsaq distriktet, jf. figur 10.1. Bedrifterne drives fortrinsvis af enkelte familier.

 

Figur 10.1. Landbrugsbedrifter fordelt efter distrikter

Kilde: Konsulenttjenesten for Landbrug

 

I 2014 udgjorde det samlede landbrugsareal 1.109 hektar inkl. arealet på de ikke-aktive brug. Hertil kommer ca. 242.000 hektar i form af fjeldafgræsningsarealer. En mindre del af det dyrkede areal – ca. 10 hektar – anvendes til produktion af kartofler og andre grøntsager. Langt den overvejende del af landbrugsarealet – ca. 1.099 hektar – dyrkes imidlertid med henblik på produktion af vinterfoder i form af wraphø.

 

Gennemsnitsstørrelsen på en bedrift var 27,7 hektar i 2014. Det er væsentligt mindre end i Danmark, hvor den gennemsnitlige bedrift i 2014 havde et jordtilliggende på 70 hektar. Knap 68 pct. af det samlede dyrkede areal findes i Narsaq distriktet, jf. figur 10.2.

 

Figur 10.2. Landbrugsarealet fordelt efter distrikter

Kilde: Konsulenttjenesten for Landbrug

 

Det grønlandske landbrug er hovedsagelig baseret på fåreavl med ca. 18.738 moderdyr i 2014 fordelt på 40 bedrifter. På syv bedrifter findes en blandet drift af fåre- og kvægavl baseret på ca. 174 Dexter kødkvæg, jf. figur 10.3.

 

På to bedrifter produceres kød af tamrener: Isortoq Reindeer Station i Qaqortoq distriktet samt Tuttutooq i Narsaq distriktet. Den største bedrift, Isortoq, slagter ca. 800-1.000 tamrener årligt på eget slagteri. Slagteriet lever op til kravene for eksport til EU. Isortoq Reindeer Station har desuden autorisation til trofæjagt på tamrener. Den faste avlsbestand udgør ca. 3.000 tamrener.

 

Figur 10.3. Landbrugets produktionsdyr 2013

Kilde: Konsulenttjenesten for Landbrug

 

Figur 10.4 viser udviklingen i landbrugets husdyrhold i form af specialiseringen på de enkelte bedrifter i forhold til får, tamrener og kvæg.

 

Siden 2000 har avlen med tamrener været stabil med to bedrifter svarende til 3-5 pct. af alle bedrifter. Over 85 pct. af alle bedrifter beskæftiger sig fortsat udelukkende med fåreavl. Figuren viser imidlertid, hvordan en stigende andel af bedrifterne vælger et mere alsidigt landbrug baseret på både får og kvæg. I 2014 var fire bedrifter svarende til 10 pct. af alle bedrifter således beskæftiger med både fåre- og kvægavl.

 

Figur 10.4. Specialiseringsgrad

Kilde: Konsulenttjenesten for Landbrug

 

Fåreavlen har udviklet sig fra ekstensiv til intensiv produktion. Gennem årene er der investeret kraftigt i udbygningen af infrastrukturen i fåreholderdistriktet. Der er opført moderne driftsbygninger, og produktionen af grovfoder er øget for at sikre forsyningen gennem strenge vintre. Import af kraftfoder er dog fortsat nødvendigt.

 

Ved udgangen af 2014 havde kun to fåreavlere mindre end 100 moderfår.

Størstedelen af fåreavlerne har 100-500 moderdyr. Siden 2000 er antallet af fåreavlere med 100-500 moderdyr dog faldet markant fra 42 i 2000 til 21 i 2014.

 

De største bedrifter med mere end 500 moderfår har ligget stabilt på 14-18 bedrifter siden 2000, jf. figur 10.5.

 

Figur 10.5. Fåreavlere fordelt efter besætningsstørrelse

Kilde: Konsulenttjenesten for Landbrug

 

Selvstyret yder tilskud til indhandling samt etableringsstøtte til fåreavlere. Siden 2004 har selvstyret ydet tilskud til drift af slagterierne. I en rapport fra 2004 om nødvendige landbrugspolitiske tiltag skønnes det, at rentabiliteten i slagterierne opnås ved indhandling af 25-26.000 slagtelam årligt.

 

Produktionen af slagtelam har generelt været stigende. Tørre somre med mindre regn i 2008, 2009, 2011 og 2012 har imidlertid resulteret i en reduceret produktion af foderenheder til såvel afgræsning som vinterfoder. Det har resulteret i lavere slagtevægt på slagtelammene.

 

I figur 10.6 vises den samlede produktion af lammekød i perioden 2001-2014 samt den gennemsnitlige slagtevægt pr. lam. Den samlede produktion af lammekød var på 293.691 kg i 2013. Det fremgår, hvordan den gennemsnitlige slagtevægt faldt i 2008, 2009, 2011-2013 som følge af sommertørke. Lammekødet afsættes først og fremmest på hjemmemarkedet.

 

Figur 10.6. Produktion af lammekød i alt samt gennemsnitlig slagtevægt pr. lam

Bemærk: 2014 tal er foreløbige.

Kilde: Konsulenttjenesten for Landbrug